Topopgør i Serie 1: Sindal IF er fast besluttet på oprykning
HERRE: Forud for det spændende opgør mod Tornby IF er stemningen i Sindal IF-lejren præget af målrettet fokus og stor ambition. Træner for Sindal IF, Rasmus Bjerg, lægger ikke skjul på, at holdet går ind til kampen med én klar målsætning: at sikre oprykning til Danmarksserien.
- "Vi skal ikke hjem – vi skal videre," citerer træneren men understreger, at kampen skal spilles på en svær udebane:
- Vi ved, at Tornby byder på en af de sværeste udebaner med masser af tryk fra tilskuerne, og det bliver en intens og fysisk kamp mod et rutineret hold med høj kvalitet.
Forberedelserne til opgøret fokuserer på at stå imod det markante pres fra både modstander og tilskuere.
Træner Bjerg fremhæver vigtigheden af at tage kontrollen fra start.
- Vi skal turde spille vores eget spil og stå imod det pres, der kommer – både fra modstanderen og fra tribunerne, fortæller han og fortsætter.
- Det handler om at sætte os på kampen fra start, spille med højt tempo og matche dem fysisk, samtidig med at vi holder vores struktur og disciplin.
Sindal IF vil gå direkte efter at holde fast i førstepladsen, da de to point, der står på spil, kan blive afgørende for oprykningen.
- Med to runder igen er der fuldt fokus på oprykning til Danmarksserien, og de to point kan blive det, der afgør det hele.
Rasmus Bjerg påpeger, at formen er god, og at holdet står i en stærk position på trods af skader.
- Selvom vi er ramt af nogle skader, har truppen vist stor karakter ved at stå sammen og løfte niveauet. Nu handler det om at levere i de sidste kampe og gøre arbejdet færdigt.
Denne kamp kan have direkte betydning for Sindal IF’s mål om oprykning, og ambitionsniveauet er derfor højt inden braget i Serie 1.