Seneste nyt
Billede beskrivelse

Håndbold Awards: Nibe-keeper Årets Kvindespiller

30. maj 2026 kl. 18.01

Nibe HKs dygtige målvogter, Stine Christensen, er blevet kåret til Årets Kvindespiller i Seriesport Håndbold Awards. 

Pokalen blev overrakt i studiet midt under optagelserne af Seriesports podcast, To Mand I Muren. 

Jeppe og Adam var klar med fanfare og klapsalver, da Stine Christensen sammen med holdkammerat, Janni Svendsen, fra Nibes Queen Team var på besøg.

- Det er så fortjent, at Stine vinder prisen, lød det fra Janni Svendsen, da pokalen blev overrakt. 

- Det er meget vildt at vinde prisen, når man spiller Serie 2, siger Stine Christensen selv. 

Nu skal pokalen med op og vises frem for holdet, før der skal findes en permanent plads til den. 

Nibes Queen Team er i denne sæson rykket op fra Serie 2 til Serie 1, og så er spørgsmålet, om holdet nu ligefrem skal til at træne. 

- Vi har snakket om, at vi måske skulle ligge et par træninger ind før sæsonstarten denne gang, siger Stine. 

- Men det taler vi jo om hvert eneste år, uden at det bliver til noget, supplerer Janni. 

Det er første gang, at Seriesport Håndbold Awards uddeles. Dermed er Stine fra Nibe den første modtager nogensinde af prisen som Årets Kvindespiller.  

Se prisoverrækkelsen her: 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste