To lige gode spillere på hver plads kan blive nøglen til succes
Aalborg Studenterne IF er klar til en ny sæson i Serie 1, og derfor sætter vi Spotlight på træner Lars Henriksen og hans forventninger til holdet.
– Ja, det har vi, fortæller Lars Henriksen om opstarten, som han vurderer har givet spillerne den ønskede forberedelse.
Truppen har fået tilført ny energi og kvalitet, og det giver høje forventninger.
– Jeg har store forventninger, da vi har fået mange nye og kvalificerede spillere. Samtidig har vi også haft afgange, som vil spille ind, men vi arbejder med et koncept, hvor vi har to lige gode spillere på hver plads, så alle kan få en nøglerolle i sæsonen.
Styrkeforholdet i rækken kender han endnu ikke til bunds.
– Jeg ved ikke endnu, hvem vores største konkurrenter bliver, men vi fokuserer på vores eget spil.
Høj træningsmoral og udvikling skal kendetegne holdet, både på og uden for banen.
– Socialt skal vi også fungere godt, især da vi har mange nye spillere, og jeg selv som træner også er ny, forklarer Henriksen.
Målet er ambitiøst: oprykning for begge hold.
– Konkurrenceelementet er vigtigt, og for at lykkes skal vi hele tiden arbejde med udviklingen, understreger han.
– Det, jeg glæder mig mest til, er at se udviklingen hos spillerne, slutter Lars Henriksen.
Med fokus på både sociale relationer, træningsmoral og sportslig udvikling ser Aalborg Studenterne IF’s damer ud til at have lagt fundamentet for en spændende sæson i Serie 1.