Billede beskrivelse

Nors BK fik drømmestart – men nu skal fokus holdes

07. oktober 2025 kl. 13.01

Nors BK åbnede sæsonen med en overbevisende 24-14-sejr over Midtthy HK i Serie 2, søndag den 5. oktober kl. 11.15. Træner Rene Riis Nielsen fremhæver især holdets fællesskab og glæden ved endelig at være i gang igen.

– Det var en stærk holdindsats, og vi stod virkelig sammen og gjorde hinanden gode. Og så var der masser af glæde og humør ved endelig at komme i gang med turneringen, siger Rene Riis Nielsen efter kampen.

Træneren hæfter sig også ved, at de fysiske forberedelser har båret frugt.

– Vi var spændte på, om den hårde fysiske træning, vi har haft, var givet godt ud, og det synes jeg, den var. Vi stod godt i forsvaret og løb hele kampen.

Om sæsonens ambitioner fortæller Rene Riis Nielsen:

– Vores målsætning er over tid at rykke op, men først og fremmest handler denne sæson om at få skabt et miljø i NSH, hvor der er en masse håndboldspillere. Og med de 23 spillere vi er lige nu, er det bare sjovt at træne og være træner.

Efter sejren kigger holdet allerede frem mod næste udfordringer:

– Fremover er der ikke plads til at tage en slapper i 2. halvleg, som vi gjorde mod Midtthy. Der skal være fuld koncentration, og vi skal gøre os umage hele kampen.

Med en stærk start og en klar bevidsthed om de næste skridt er Nors BK kommet godt fra land i årets Serie 2.

Kampfakta

  • Kamp: Nors BK - Midtthy HK
  • Målscore: 24 - 14
  • Serie: Serie 2, pulje 7
  • Kamptidspunkt: 05. oktober kl. 11.15
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste