Billede beskrivelse

Med Duracell-energi og vindermentalitet: IK 1919 Aalborg topper Serie 1

24. oktober 2025 kl. 15.30

IK 1919 Aalborg tog en hårdt kæmpet, 21-19-sejr over AIK Vejgaard i et spændende opgør i Serie 1, tirsdag aften den 21. oktober.

Træner Kevin Bach er tilfreds med holdets præstation, men understreger, at der stadig er plads til forbedringer.

– Det var en fin kamp, men vi kunne nemt have gjort det bedre. Der er ikke et tidspunkt, hvor jeg ikke tænker, at vi vinder kampen, selvom vi kommer bagud, siger han og uddyber:

– Vi spiller bedre på alle fronter. Vores defensiv står stærkt sammen og fungerer som en enhed, og vores angreb kommer frem til gode løsninger, udtaler Kevin Bach.

Han peger især på holdets vedvarende energi som en afgørende faktor:

– Det er vores 'Duracell-energi'. Vi bliver bare ved og ved og ved.

Sejren bringer IK 1919 Aalborg til tops i puljen, hvilket Bach kommenterer:

– Vi ligger i toppen, dog er vi også dem, der har spillet flest kampe.

For de kommende kampe er målet klart: at bygge videre på de positive erfaringer og fortsætte udviklingen..

– Vi skal stole på vores spil og vores fart, siger træner Kevin Bach.

Med et stærkt sammenhold og en solid præstation fortsætter IK 1919 Aalborg jagten på succes i Serie 1.

Kampfakta

  • Kamp: IK 1919 Aalborg - AIK Vejgaard
  • Målscore: 21 - 19
  • Serie: Serie 1, pulje 2
  • Kamptidspunkt: 21. oktober kl. 20:30
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste