Billede beskrivelse

HF Mors i klemme i bunden: - Det kan blive en gyserafslutning

04. marts 2026 kl. 13.30

I i Danmarksseriens pulje 3 ligger HF Mors 3 lige nu kun to point over stregen. To hold kommer til at rykke ned, og det er kun Fjerritslev IF og Morsø HK, der er under dem.

HF Mors er ellers nedrykkere fra 3. Division, men det har været en hård sæson i Danmarksserien. Niveauet er højt, og en del af forklaringen findes i, at Mors-mandskabet mistede vigtige spillere op til sæsonen.

- Vi havde en del afgange efter vinterpausen, og de har påvirket os meget. Måske mere end forventet. Vi har simpelthen været for svingende i denne sæson, forklarer HF Mors-træner, Kristian Fredholm.

HF Mors 3 er et hold, som kun har et par år på bagen, og til at begynde med stod spillerne selv for træningen. Men for et år siden tog Kristian tøjlerne. Han har tidligere været Jyllandsserie-træner, og overtog altså det daværende 3. Divisionshold.

For ham gør det ikke så meget, hvis holdet ikke rykker direkte tilbage i 3. Division.

- Vi er et meget ungt hold allerede nu, hvor gennemsnitsalderen er under 21 år, siger Kristian Fredholm.

- Og holdet kommer igen til at se anderledes ud efter sommerferien, for her er flere spillere, som skal ud at rejse eller flytter fra området. Så kommer der U19-spillere op igen, som skal forme holdet, og der passer Danmarksserien måske meget godt.

I den seneste kamp fik HF Mors en vigtig sejr over et af puljens tophold i form af lokalrivalerne, VIF, Mors, der blev slået 28-24.

- Det var en god holdpræstation, hvor vi faktisk havde et par af netop de U19-spillere med, som skal spille på holdet efter sommerferien.

HF Mors mangler nu at møde Struer på udebane, Skive hjemme og Fjerritslev ude i sidste runde.

- Det er en pulje, hvor alle kan slå alle, så man skal præstere hver eneste gang. Ellers kommer man i klemme i bunden, hvor der er to, der rykker ud. Det kan godt blive noget af en gyserafslutning, siger Kristian Fredholm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste