Hawthorn garanterer stemning og power i topkampen
HERRE: Når Spøttrup Motion & Sport løber på banen mod Fjerritslev IF i Serie 1, pulje 3, lørdag den 8. november kl. 14:00, bliver det med frisk erfaring i bagagen og høje forventninger til opgøret. Træner for Spøttrup Sport & Motion, Kurt Hawthorn, deler sine overvejelser om forberedelserne og vigtigheden af kampen.
– Der venter, om muligt, et endnu tættere opgør, nu da vi mødtes forrige weekend. Vi har kendskab til hinanden nu i frisk erindring, siger Kurt Hawthorn og fortsætter:
- Jeg forventer, at drengene har attitude, gejst og en masse power – noget som pt er grundstenene i vores spil. Der vil også være god stemning i hallen – det garanterer vi selv for.
På spørgsmålet om Spøttrups strategi for at få succes i kampen svarer han:
– Vi har nu smagt lidt på Fjerritslevs 7-mod-6-spil og har en rigtig god idé til, hvordan det løses endnu bedre. Samtidig er der også skruet på nogle knapper i angrebet, så vi forhåbentlig kan spille os til flere og bedre chancer.
Betydningen af kampen kan ikke undervurderes, understreger han:
– En altafgørende kamp i denne halvdel af sæsonen. En sejr her vil sætte en fed streg under, at vi er topholdet og forhåbentlig kan fastholde momentum frem til december. Det er vigtigt for alle omkring holdet at blive bekræftet i, at vores tilgang er den rigtige.
Holdet møder kampen med masser af selvtillid, fortæller Hawthorn:
– Vi føler os flyvende. Om end det er tætte kampe, så sejrer vi. Særligt sejren i pokalen over HRH-Oddense, som er ubesejret i deres Danmarksserie-pulje, giver blod på tanden!
Der er med andre ord lagt op til et intenst og betydningsfuldt opgør i Serie 1, hvor Spøttrup går efter både point, selvtillid og bekræftelse på, at kursen er sat rigtigt.