Fjerritslev IF vil holde fast i konceptet fra første fløjt
Tirsdag den 30. september klokken 20.00 tager Fjerritslev IF hul på sæsonen i Danmarksserien, pulje 2, når Aars HK kommer på besøg. Træner for Fjerritslev IF, Jakob, ser frem til opgøret mod det kombinerede Aars-mandskab.
- Jeg forventer en spændende kamp mod et godt blandet hold fra Aars HK. De er mange unge, som er krydret med nogle rutinerede kræfter, og de bliver et seværdigt hold at følge i turneringen, siger Jakob.
Han peger på, at træningskampene har været få, men at træningen i sig selv danner et solidt fundament:
- Vi har ikke haft så mange træningskampe, men mange gode træninger, som vi kan tage med til sæsonstart.
Han pointerer, at der har været udskiftning af spillere på holdet:
- Vi har desværre mistet nogle spillere grundet skader og rejser, men også fået tilgang af nogle nye kompetente spillere. Vi glæder os bare til at komme i gang.
For at sikre succes understreger træneren vigtigheden af at holde fast i holdets koncept:
- Vi skal finde vores eget spil frem og holde fast i vores koncept hele vejen fra start til slut.
Netop starten på sæsonen lægger træneren vægt på:
- En god start i turneringen betyder vel alt, uanset om man er hjemme- eller udehold.
Om holdets aktuelle niveau er han ærlig, men fortrøstningsfuld:
- Vi har stadig lang vej, men når alle spillere er 100 procent klar, så tror jeg også, at vi kan overleve i denne pulje.
Fjerritslev IF går spændte og forberedte ind til en ny sæson, hvor de ser frem til både at udvikle holdet og konkurrere i Danmarksserien, pulje 2.