Billede beskrivelse
Sport

Jeppe Røge bombede løs og KFUM og Skovsgaard sluttede i top

04. november 2025 kl. 12.30

Efteråret har budt på nervepirrende opgør, overraskelser og målstorm i de nordjyske Jyllandsserier. Jeg, Anders, ser tilbage på sæsonen, hvor oprykning, playoff og overlevelse er blevet afgjort.

I Jyllandsserien 1.1 har Aalborg KFUM endnu engang vist, hvorfor de hører til i toppen. 

Tuncays tropper har formået at samle et hold, der spiller med både struktur og flair, og de slutter efteråret på 1. pladsen og tager maksimumpoint med over til foråret. Løgstør har også været med til at sætte kolorit på rækken. Kristian Skrivers idéer har tydeligvis smittet af på holdet og Jeppe Røge har med sine mål vist sig som en sand målmaskine. 

Vejgaard endte på 6. pladsen, men sikrede samtidig sin plads i Jyllandsserien 1.1 med en Playoff-sejr over Gug Boldklub.

Over i Jyllandsserien 2.3 har der været masser af god nordjysk fodbold. 

Skovsgaard Boldklub skrev historie igen, og nu er de på fire oprykninger på stribe og det taler sit eget sprog, og spørgsmålet er, hvor stopper rejsen for Dam & Co. 

Bagved kæmpede Gug, Thisted og Farsø/Ullits IK om 2. pladsen og det var tæt til sidste fløjt, men Gug tog andenpladsen, Thisted blev nummer tre, og Farsø/Ullits leverede et flot efterår som oprykker med en fjerdeplads. 

I bunden stod dramatikken også i kø. IF Skjold Sæby sikrede overlevelse i sidste spillerunde, mens Aalborg Chang, St. Restrup og AaB måtte se nedrykning i øjnene efter en hård sæson.

Efteråret i Jyllandsserierne har budt på imponerende præstationer fra Aalborg KFUM og Skovsgaard Boldklub, mål og flotte individuelle indslag fra Jeppe Røge i Løgstør samt afgørende playoffkamppe, hvor Vejgaard sikrede sin fortsættelse i rækken. 

Sæsonen har samlet givet tætte opgør, mål og masser af historier, som viser, hvor underholdende og uforudsigelig nordjysk fodbold kan være.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste