Weinkouff: - Vi løber Skagen i stykker
Interview med Morten Weinkouff fra Hjørring IF før kampen mod Skagen IK
Hvad tager I med fra den sidste træningskamp, både i forhold til spillet og resultatet?
- Vi har spillet en enkelt træningskamp mod Østervrå, som vi er i række med. Kampen blev brugt på at øve nogle af de ting, som vi har gået og arbejdet med i den daglige træning. Vi spillede en rigtig fin kamp, hvor mange af tingene så rigtig gode ud, og det har vi så brugt resten af opstarten på at arbejde videre med.
I er nedrykkere fra fra Serie 2. Hvordan bruger I den erfaring Serie 3 i premieren mod Skagen IK?
- Vi har øvet os meget i at spille i så højt et tempo som muligt, da vi tror på, at det kan være vejen tilbage til Serie 2. Hvis vi kan spille hurtigere og løbe længere end vores modstandere, så er vi et langt stykke.
Skagen er oprykkere fra Serie 4. Hvad forventer du af dem i premierekampen?
- Jeg glæder mig til at møde Skagen og se, hvad de kommer med. Jeg kender ikke personligt så meget til deres hold, men det er selvfølgelig altid sjovt at møde nogle modstandere, som vi ikke er vant til at møde. Det skal nok blive en god premierekamp.
Hvad bliver afgørende for, at I får en god start på sæsonen?
- I og med at vi har haft en god opstart med fint fremmøde på træningerne, så forventer jeg, at vi kan sætte os på kampen mod Skagen og tage alle tre point, som vil være vigtigt for at få den optimale start på rejsen tilbage mod Serie 2.