Seneste nyt
Billede beskrivelse

Kendt ansigt skal stå i spidsen: - Jeg går altid på banen for at vinde

30. juli 2026 kl. 14.29

Farsø/Ullits IK har fået ny spillende træner på deres serie 1 kvindehold. Der er her tale om et velkendt ansigt i klubben, nemlig Sandie Maria Christensen. Og selvom, det ikke lige lå i kortene, at hun skulle lede truppen, er hun helt frisk på at komme i gang.

- Jeg glæder mig til, at vi bliver samlet om det, vi rigtig godt kan lide. Fodbold.

Sandie har spillet fem sæsoner i Farsø og inden det, har hun også en masse erfaring fra AaB. Så det er en træner, som både kender klubben rigtig godt og ved hvordan fodbold skal spilles, der kommer til at stå i spidsen for Farsø/Ullits IK kvindehold.

- Jeg kender holdet og spillerne rigtig godt, fortæller Sandie.

Hun ved dog også, at det kan blive en hård start, når alting både skal hænge sammen på og udenfor banen.

- Jeg ved, at starten bliver svær, og der er mange ting, jeg skal sætte mig ind i, men til sidst ved jeg, at det bliver godt.

Og den nye spillende træner har også allerede lagt ambitioner for sæsonen.

- Vi plejer at have et fast mål om at ligge i top-3, så det går vi også efter i denne sæson.

Vender man blikket mod Sandie som spiller, har hun inden Farsø altid spillet i offensiven, men det har ændret sig med tiden.

- Da jeg kom til Farsø rykkede jeg mere og mere ned i defensiven, og til sidst spillede jeg i midterforsvaret. Som spillende træner kommer jeg til at tilpasse mig der, hvor der mangler på banen, siger hun.

Sandie har heller ikke længere behovet for at score en masse mål, men er klar til at give den tjans videre.

- Det ser jo godt ud på papiret at score mål, men det er ikke et behov, jeg har længere. Man læner sig mere tilbage med alderen, griner Sandie.

Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste