Billede beskrivelse

Vorre & Jensen: "Kontrol og koncentration var nøglen til sejren

24. april 2024 kl. 15.00

Interview med Kristoffer Vorre & Scott M Jensen fra Farsø/Ullits IK efter kampen mod Strandby IF.

Hvordan vurderer I holdets præstation i dagens sejr over Strandby IF?

- Endelig fik vi den sejr, som vi har tørstet efter. Det var dejligt, at vi hjemme i lokalderbyet mod Strandby trak det længste strå foran et velbesøgt Sparekassen Danmark Arena Farsø. Holdet spillede godt, hvor vi dominerede kampen fra start til slut mod et hårdt kæmpende Strandby hold. Vi tilspiller os en masse gode muligheder, hvor outputtet manglede, dog var modstanderens keeper også en stor skyld til, at det ikke blev mere end 1-0. Men alt i alt er vi bare glade for at få 3 point, så skal målene nok komme en anden dag.

Hvad tror I var nøglen til sæsonens første sejr efter tre uafgjorte kampe?

- At vi som hold var meget koncentreret, og at vi var i kontrol fra start til slut. Vi gav ingen chancer væk, og vores restforsvar var perfekt.

Hvordan vil I opretholde dette momentum i de kommende kampe?

- Vi skal tage den gode oplevelse med videre til næste uges kamp mod Hornum. Stemningen i omklædningsrummet var kanon efter kampen, og den positive atmosfære skal vi tage med i næste runde.

Hvilke specifikke områder vil I arbejde på for at fortsætte med at forbedre jer?

- Vi skal blive bedre til at åbne et lavt og kompakt forsvar op, da vi gerne vil skabe flere chancer. Så skal kvaliteten af vores afslutninger selvfølgelig også forbedres.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits IK - Strandby IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 1-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste