Michael stopper som cheftræner – men kærligheden til VHG/GS gør ondt
Efter flere år som cheftræner for VHG/GS har Michael Madsen besluttet at stoppe med udgangen af efterårssæsonen. Beslutningen har været længe undervejs, men gør ikke afskeden lettere. Arbejde, manglende overskud og en voksende generationskløft har været afgørende, mens kærligheden til klubben gør det svært at give slip. Derfor sætter vi Spotlight på Michael Madsens sidste efterår på sidelinjen.
Beslutningen om at stoppe som cheftræner for VHG/GS er ikke kommet fra den ene dag til den anden. Michael Madsen har gennem længere tid set muligheden som en konsekvens, men forløbet i 2026 har været med til at gøre tankerne mere konkrete.
Da han forlængede sin aftale til udgangen af 2027, skete det allerede med en åben dialog om, at det måske kunne blive nødvendigt at stoppe tidligere. Arbejdslivet fylder mere, og i år har tiden og overskuddet ikke været det samme til at levere det, han selv ønsker.
– Mit arbejde fylder mere, og jeg har i år ikke haft det samme overskud og tid til at levere det, jeg gerne selv vil. Dette kombineret med en generationskløft, der bliver større og større, gør, at jeg går på kompromis med for mange ting. Og det har jeg det svært med, fortæller Michael Madsen.
Samtidig har de skuffelser, han har oplevet, fyldt mere og mere. Derfor blev den beslutning, der på papiret måske virker ligetil, alligevel både hård og følelsesladet for cheftræneren.
– Selvom det har været undervejs, og selvom beslutningen ud fra de forudsætninger, jeg har, virker ligetil, så har det været en meget hård og følelsesladet beslutning. Og det rammer mig stadig lidt, når jeg tænker over det, og når jeg tænker på de to hjemmekampe, jeg har tilbage på Kenta Arena, siger han.
For Madsen handler afskeden ikke bare om at forlade en trænerrolle. Det handler om at sige farvel til mennesker, et omklædningsrum, samarbejdet omkring seniorafdelingen og en hjemmebane med fantastiske tilskuere. Og han lægger ikke skjul på, at det bliver noget, han kommer til at savne.
– Jeg kommer virkelig til at savne spillerne, omklædningsrummet og ikke mindst samarbejdet med de gode folk omkring vores seniorafdeling. Og selvfølgelig vores hjemmebane – Kenta Arena – og de fantastiske tilskuere, fortæller han.
Samtidig er der en skuffelse over, at han ikke kommer til at forlade klubben i den forfatning, han selv havde håbet på. Det er en del af afskeden, som betyder meget for ham.
– Jeg kommer desværre ikke til at efterlade klubben i den forfatning, som jeg havde som målsætning. Og det ærgrer mig meget, siger Michael Madsen.
Når han ser tilbage på sin tid som cheftræner, er det dog først og fremmest menneskerne, der dukker op. Mange dygtige spillere har været igennem klubben, men for Madsen har det mindst lige så stor betydning, at han har mødt en masse gode mennesker undervejs.
Oprykningerne fylder naturligt i hukommelsen, ikke mindst fordi de er blevet fejret med manér. Men også de svære perioder og nedrykninger står tydeligt tilbage. Her mener Madsen, at generationskløften har haft betydning, fordi de ældre og mere rutinerede kulturbærere har været sværere at finde.
– Når tingene bliver svære, mangler de gamle kulturbærere og ældre rutinerede spillere, som kan stoppe en negativ spiral og holde sammen på tingene og sætte retning for de unge – både på og udenfor banen, forklarer han.
Han har haft så mange spillere gennem årene, at det næsten er umuligt at sætte et præcist tal på. Men skulle man samle de dygtigste i to trupper og samtidig lave en trup med dem, der primært vil hygge, mener han, at resultatet ville være en ganske særlig seniorafdeling.
– Jeg har ingen idé om, hvor mange spillere jeg har haft igennem – men kunne man lave to trupper med de dygtigste og en trup med dem, der bare vil hygge – så ville det være en vild seniorafdeling, siger Michael Madsen med et smil.
Gennem sin tid som cheftræner har han lagt stor vægt på forberedelse, tryghed og tillid. Han kan godt lide at være grundigt forberedt til både træning og kampe og bruger meget tid på detaljerne. Netop forberedelsen har dog været vanskeligere i 2026, hvor betingelserne ikke altid har været optimale.
Rollen har samtidig været større end det rent sportslige. Madsen har også været en støtte for nogle af de unge spillere, når livet uden for banen har budt på udfordringer. Det er en del af jobbet, som han er særligt stolt over.
– Jeg er stolt af, at de har den tillid til mig, at der kan åbnes op om svære ting også. Jeg har også sat en ære i at kende alle. Det vil sige, at uanset hvilket hold du spiller på, så har vi noget dialog på træningsaftenerne, i omklædningsrummet og til kampe, fortæller han.
At være cheftræner i en serieklub betyder samtidig løbende kontakt med mange mennesker. Når trænerrollen stopper, forventer Madsen derfor også, at telefonen kommer til at få lidt mere ro.
– Men som cheftræner i en serieklub har du mange, du løbende er i dialog med – så min telefon kommer til at holde noget bedre strøm snart, siger han.
Selvom cheftrænerrollen forsvinder, er det ikke ensbetydende med, at Madsen forsvinder fra klubben med det samme. Han kommer også i VHG/GS som frivillig og har aktiviteter i klubben, men hverdagen bliver alligevel markant anderledes.
Han kommer til at savne de mange mennesker, kampdagene og følelsen af at skulle ud og vinde. Og så er der også en helt særlig del af fodboldhverdagen, der bliver svær at undvære.
– Og ikke mindst – øllet i omklædningsrummet bagefter. Det bliver mærkeligt, når telefonen bliver stille, og jeg ikke fredag aften skal sidde og forberede mig til kamp og næste uges træning osv., fortæller Michael Madsen.
Inden den tid kommer, venter dog stadig hele efterårssæsonen. Madsen forsøger allerede nu at suge så meget ud af den sidste tid som muligt og nyde de sidste kampe som cheftræner. Samtidig handler det om at være der for spillerne og udvikle dem positivt i en svær sæson, hvor VHG/GS er presset på spillere.
Det betyder også, at mange helt unge spillere får muligheden for at få mere erfaring og det, Madsen selv kalder at få noget hår på brystet. Og ifølge cheftræneren har spillerne håndteret beskeden om hans stop rigtig godt.
– Vi forsøger sammen at vinde nogle fodboldkampe og slutte godt af sammen. Jeg har fået at vide, at jeg er blevet noget mere blød i min retorik og kommunikation på det sidste – det tænker jeg, er rigtig nok, siger han.
Selvom han har besluttet sig for, at trænergerningen efter planen skal lægges på hylden, vil Madsen ikke afvise noget for evigt. I fodbold skal man ifølge ham aldrig sige aldrig. Men lige nu er planen en anden.
– Man skal aldrig sige aldrig i fodbold. Men tanken er, at trænergerningen lægges på hylden. Jeg har kunnet varetage denne rolle, fordi jeg brænder for klubben og for de mennesker, der befinder sig i og omkring den, fortæller han.
For VHG/GS har en helt særlig plads hos Madsen, og netop derfor er det også svært at give slip, selvom han selv er nået frem til, at beslutningen er den rigtige.
– Klubben betyder så meget for mig, at det er svært at beskrive. Derfor er det også svært at give slip, selvom jeg er langt over erkendelsen om, at det er det rigtige, siger Michael Madsen.
Fodbolden skal han dog ikke helt væk fra. Han regner med at finde en klub i nærheden, hvor han selv kan spille lidt fodbold og holde sig i gang. På den måde kan han fortsat komme ud på banerne og mærke omklædningsrummet – bare uden cheftræneransvaret på skuldrene.
Efteråret bliver dermed Michaels sidste tid som cheftræner for VHG/GS, men ikke nødvendigvis hans sidste tid i fodboldens verden. Først venter de sidste kampe, hvor han vil nyde tiden, spillerne og klubben – og forsøge at slutte et vigtigt kapitel godt af.
