Voersaa IF må en tur ned i Serie 4
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Kasper Møller Kristensen fra Voersaa.
I står tilbage med nul point efter kampen, føler du, det var et retfærdigt I tabte kampen?
- Ja det var det. ifht meget af resten af foråret var vi godt med i kampen. Men fordelingen af chancer var klart på Dronninglunds side.
Med nederlaget må I tage turen ned i Serie 4, er du skuffet over I må tage turen ned igen?
- Nej jeg er ikke som sådan skuffet. Jeg har skrevet tidligere om vores forudsætninger for denne sæson, så på den baggrund er det på ingen måde skuffende. Der er hold i denne række, der har haft en langt mere skuffende sæson end os. Men det er klart, vi er gået på banen i hele foråret for at vinde point og derfor har vi en mat følelse i kroppen nu. Jeg har arbejdet med en ung trup, som har givet alt det, de har på nuværende tidspunkt og så kan jeg ikke forlange mere. Så med de briller på har det været enormt positivt og lærerigt for alle.
Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?
- Vi valgte at spille ud fra de principper, vi gerne vil spille efter på sigt, så derfor forsøgte vi at komme længere frem på banen, hvilket lykkedes tilfredsstillende. Set ud fra det kunne vi have forsøgt at 'parkere bussen'. Men det blev bevidst fravalgt.
Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så får afsluttet sæsonen godt?
- Vi skal bare hyggetræne her til sidst og så har vi en intern turnering, der skal afgøres på torsdag. Det bliver med masser af humør. Kampen mod NB ser vi som den første træningskamp inden efteråret.