Vigtig sejr over Fjordsiden gjorde stort indtryk på Kristensen
Interview med Simon Kristensen fra Arden IF efter sæsonen
I sluttede efteråret som nummer 3 i rækken. Mener du, at det stemmer overens med jeres præstationer på banen?
- Ja, det stemmer nok meget godt. Havde vi været en tand skarpere i få kampe havde vi kunnet spille med om oprykning, men stabiliteten manglede desværre.
Hvad har været det mest positive øjeblik for dig som træner i denne sæson, der virkelig har gjort indtryk?
- Jeg har ikke været med til alle kampe, men de kampe hvor drengene har stået selv har de størstedelen af kampene gjort det rigtig godt. Det synes jeg er stærkt. Derudover at vi går ud og vinder sidste kamp over Fjordsiden, og objektivt set også er bedst henover de to kampe mod dem, på trods af nederlaget i første kamp.
Hvordan vurderer du det samlede niveau i Serie 3 Kreds 28? Var der overraskelser i forhold til, hvad I forventede?
- Synes egentlig der var et okay niveau. Jeg synes, der var 5 hold der på dagen alle kunne slå hinanden på kryds og tværs. Og I sidste ende kunne have taget oprykningen, men der var Fjordsiden mest stabile.
Hvilket hold i rækken synes du har overrasket mest, og er der et hold, der har haft potentiale, men ikke leveret?
- Jeg kendte ikke til Fjordsiden, men det må være dem der har overrasket mest. Skørping på den anden side var med i toppen af serie 3 for et år siden, og synes de var en skygge af sig selv.