Viborg Søndermarken genfandt sig selv i sejr over NUGF
Interview med Michael Larsen fra Viborg Sdmr. efter kampen mod NUGF
Kan du sætte ord på præstationen i 3-1 sejren mod NUGF?
- Vi spiller en fin kamp, med høj koncentration – Vi stiller krav til hinanden og alle spillere yder en indsats for holdet. Alle mand levede op til forventningerne, og vi spiller en god omgang fodbold, og er i kontrol i største delen af kampen
Hvad lykkedes bedre for jer end i nederlaget i premiererunden?
- Vi gik tilbage til vores primære koncept, og det som vi træner hver uge. Pasningsspillet og tålmodigheden var den helt store forskel fra kampen imod Thisted. Hvis vi forcerer, og hele tiden er for ivrige efter at komme frem til afslutning så løber holdet alt for mange forgæves meter, så kunsten er ofte for os at tage temperaturen og flytte bolden rundt i egne rækker – det lykkedes vi rigtig godt med imod NUGF.
Hvordan reagerede holdet mentalt efter nederlaget og frem mod denne kamp?
- Holdet var umiddelbart klar til at spille dagen efter vores nederlag til Thisted , for at få revancheret os fra nederlaget. Vi havde glædet os til kampen imod NUGF, og var uden kamp i den mellemliggende uge og derfor var der stor lyst og glæde til at komme i kamp.
Hvilken betydning havde de tre point for troen på jeres spil?
_ Der er stadig mange point at spille om i denne sæson, men det er rat at komme på tavlen – vi ved også at i en sæson af et halvt års varighed der gælder det om at kende sin besøgstid og skrabe de point til sig som man kan.