Vi slår til når chancerne byder sig
Interview med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.
Efter at have vundet 5-2 ude over Mou, kan du beskrive kampen for os? Hvordan vil du beskrive stemningen og dynamikken på banen?
- Der var lagt op til en bøvlet kamp fra start. Mou jagter deres første sejr, og grundet mørkets tidlige frembrud, blev kampen spillet på en nogen ringere bane end vi normalt kender i Mou. Stemningen på bane var også intens, og vi er glade for at trække os sejrrigt ud af opgøret.
Hvordan vurderer du jeres præstation i denne kamp? Hvad gjorde I godt som hold, og var der områder, hvor I gerne vil se forbedringer?
- Vi var gode til at holde tålmodigheden, og selvom vi ikke kunne finde rytmen i første halveg, kunne vi til sidst i kampen drage kapital af vores vedvarenhed. Vi vil dog gerne at vores gode præstation varer længere tid i kampene, så vi præsterer på højere niveau i længere tid.
At vinde med en overbevisende margin på 5-2 er imponerende. Hvad tror du var nøglen til jeres sejr? Var der specifikke taktikker eller spillemæssige aspekter, der fungerede særlig godt?
- Målene faldt forholdvis sent i kampen, og i perioder hvor Mou bringer sig selv i undertal. Jeg vil derfor igen rose vires tålmodighed, og evne til at slå til når chancerne byder sig
Hvordan vil I bygge videre på denne sejr og bevare momentum i de kommende kampe? Har I nogle specifikke mål eller strategier for at opretholde den positive form?
- At score 5 mål er altid dejligt, og målformen skal vi så vidt muligt tage med videre til weekendens kamp. Det spidser til i rækken, og vi skal fortsætte med at vinde, hvis vi skal være med hvor det er allersjovest-