"Vi skal kæmpe en hvis legemsdel ud af bukserne"
Interview med Andreas Svendsen fra IFN.
I står over for NUBI i den næste kamp. Hvordan har I forberedt jer til denne kamp, og hvad vil jeres tilgang være?
- Vi har nogle skader og har haft nogle afbud i øjeblikket, men truppen er bred med mange dygtige spillere, så det er jeg ikke nervøs for. Tilgangen er derfor den samme som altid, og gerne med samme vilje, som vi viste i 2. halvleg senest mod AaB.
På papiret ser I ud til at være favoritter mod NUBI, især når man ser på deres seneste kampe. Er du enig i den betragtning, eller forventer du en svær kamp?
- Jeg synes altid, at vores kampe mod NUBI er tætte, men selvfølgelig lyver tabellen ikke. Det eneste der tæller er en sejr, men vi skal også have respekt for modstanderen.
Jeres formkurve har været lidt udfordrende i de seneste kampe. Hvad tror du er årsagen til de nedadgående resultater, og hvad arbejder I på at forbedre?
- I de to kampe vi har tabt, har vi bestemt ikke ramt dagen. Normalt viser vi kollektivt en stor vilje til at vinde og kæmpe for hinanden. Det gjorde vi ikke i de to kampe - og så taber man.
Hvad er jeres mål og strategi for at vende formen og hente positive resultater i de kommende kampe?
- Vi skal kæmpe en hvis legemsdel ud af bukserne - både når vi har bolden, og når vi ikke har. Når vi bevæger os meget for hinanden, skaber vi pladsen til at skabe chancerne. Når vi møder hold, der spiller imod de præmisser, har vi en tendens til at gå i stå - det skal vi for så vidt undgå at hoppe med på.