VHG/GS runder sæsonen af med stærk indsats mod rækkens tophold
Interview med Michael Madsen fra VHG/GS efter kampen mod Nordens Paris FC (2)
Hvordan oplevede du kampen, hvor I slog rækkens tophold og rundede sæsonen af med en 3-2-sejr?
- Jeg var selv en del af truppen til denne kamp. Hvis vi undlader at medregne mig, så havde vi en gennemsnitsalder på 19 år på de 13 øvrige spillere. Så kæmpe respekt til de unge gutter. Jeg oplevede en lige kamp, hvor Nordens Paris FC startede bedst og kom foran 2-0. Vi fik inden halvlegen lavet to hurtige mål, så der stod 2-2 ved pausen. Anden halvleg kunne gå begge veje, men jeg føler, at vi havde overtaget og vandt fortjent med 3-2.
Føler du, at sejren var helt fortjent ud fra kampens forløb?
- Nordens Paris var klart bedst i første halvleg, men som kampen udviklede sig, synes jeg, at sejren var fuldt fortjent.
Fik I testet nogle ting af eller skånet spillere med tanke på den kommende playoff?
- Vi stillede med det stærkeste hold på dagen, som vi altid gør. Vi har mange spillere omkring truppen, der er klar til at spille på tirsdag, så alle er topmotiverede.
Hvordan ser du på jeres form og muligheder inden den altafgørende playoff-kamp?
- Vi står rigtig godt, og alle ser frem mod kvalifikationskampen på tirsdag.