VHG/GS fortsætter ubesejret stime efter sejr mod Vesterbro IK
Interview med Michael Madsen fra VHG/GS efter kampen mod Vesterbro IK
Sæt ord på jeres præstation i kampen mod Vesterbro IK – hvad fungerede godt?
- Vi får presset Vesterbro rigtig godt, så de ikke får så meget tid på bolden, ligesom vi selv producerer mange store chancer. Jeg er meget tilfreds med, at vi kommer til så mange chancer, men savner, at vi får lukket kampene tidligt.
Efter 5 kampe uden nederlag, hvad er hemmeligheden bag, at I stadig er ubesejret?
- Jeg synes, vi er et rigtig godt sted med et meget ungt og temmelig nyt hold. Vores seniorafdeling har ikke tabt i 2025 og har vundet samtlige kampe inkl. træningskampene, bortset fra vores 2 uafgjorte. Det viser, at vi har en seniorafdeling fyldt med spillere, der vil det.
Hvordan har holdets selvtillid været opbygget efter de første fem kampe?
- Holdet er fyldt med vindermentalitet, og forløbet giver selvtillid. Der er stor tro på egne evner og tiltro til, at vi står sammen og leverer alle sammen.
Hvad kan I tage med jer fra denne sejr til de kommende kampe?
-Sejre giver altid selvtillid. Vi skal arbejde videre i det spor, vi befinder os i. Vi er på rette vej, men har slet ikke toppet endnu. Bundniveauet skal løftes, og vi skal blive bedre til at lukke kampene.