Valsgård skal ramme kollektivt topgear mod pressende Purhus
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 før topkampen mod Purhus
Hvordan vil I gribe hjemmekampen mod Purhus an – hvad bliver jeres våben?
- Vi skal ud og komme med noget energi og noget kvalitet. Hver enkelt spiller skal byde sig mere til, så kollektivet står stærkere i kampen.
I vandt 3-0 tidligere på sæsonen – hvad lykkedes dengang, som I skal gentage nu?
- Vi spillede en rigtig god kamp sidst, hvor vi formåede at kombinere med fart og kløgt.
Er det her en kamp, hvor man skal gå benhårdt efter 3 point for at “sætte dem lidt”?
- Det er naturligvis en vigtig kamp for begge mandskaber, så vi må se, hvordan kampen udvikler sig.
Hvordan håndterer I presset i toppen med både Langaa og Purhus tæt på jer?
- Vi kan kun fokusere på vores egen indsats, og vi har nok i at koncentrere os om os selv.