Billede beskrivelse

Valsgård rejste sig stærkt efter rodet åbning – og lukkede kampen før pausen

27. maj 2025 kl. 16.30

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 efter kampen mod IK Rosendal

Hvordan oplevede du jeres præstation mod IK Rosendal, hvor I vinder sikkert med 3-0?

-Vi kom skidt i gang med opgøret, hvor jeg synes, at der var for mange tilfældigheder. Vi vil helst ikke spille kampene ud fra held, men det var for åbent i den indledende fase. Vi fik tilrettet vores defensive udgang, og herefter blev det bedre. Vi blev også bedre, når vi kom på bolden, og i en effektiv og kynisk periode fra 25.-45. min. afgør vi kampen med tre scoringer. 2. halvleg bliver måske lidt for tilbagelænet, men det var ganske okay, og vi var tilfredse med at vinde sikkert på dagen.

Hvad tager I med jer fra kampen – ud over de tre point og et flot clean sheet?

- At vi formår at komme os oven på en dårlig start, både mentalt, taktisk og kvalitetsmæssigt. Den erfaring kan bruges til de kommende kampe.

Det var anden 3-0 sejr i træk – hvad siger det om jeres aktuelle form og niveau?
3-0 sejre er fantastiske. Udover selve resultatet 3-0 må vi også være stolte over, at modstanderne ikke har haft én stor chance i nogle af de to kampe, og desuden har vi produceret fint med chancer udover de tre mål. Det må ikke blive en sovepude, for der skal fuld fokus på hver eneste gang.

Med endnu en sejr – føler du så, at I for alvor har sat jer på toppen af rækken?

- Vi har, sammen med Purhus, spillet os i front. Vi tager én kamp ad gangen, hvor vi skal fokusere på os selv. Det er denne attitude, der giver størst udbytte.

Kampfakta:

Kamp: IK Rosendal – Valsgård IF83
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 31
Resultat: 0-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste