Billede beskrivelse

Valsgård IF83 jagter oprykning i afgørende duel mod Nørager/Rørbæk

28. oktober 2023 kl. 06.00

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83.

I møder Nørager/Rørbæk i sæsonens sidste kamp, hvor en sejr kan sikre jer oprykning til Serie 2. Hvordan planlægger I at gribe denne afgørende kamp an, og hvad er jeres nøglestrategi?

- Jeg ville ønske, at jeg kunne svare, som jeg tænker FC Nordsjællands træner Johannes Hoff Thorup gør til hver kamp. At vi gerne vil spille med 1000 pasninger, især korte, kampen igennem. Bygge op fra egen baglinje, igennem de 20-30 pasninger ende med at trille den over stregen på modsatte baglinje. Jeg tror dog ikke selv på, at det bliver muligt. Både fordi vi møder et kompakt NIF/RIF hold, men også fordi, at vi ikke har færdighederne til denne strategi eller fordi at baneforholdene pt. er til at afprøve dette koncept. Så jeg tror vi hagler lange bolde afsted og håber det bedste.

I tabte sæsonens første opgør med Nørager/Rørbæk med 1-2. Hvad har I lært af den kamp, og hvordan vil I bruge den erfaring til at forberede jer bedre til denne vigtige kamp?

- Den kamp har jeg tænkt på mange gange, og jeg ønskede, at vi kunne spille den om dagen efter. Netop denne kamp ville jeg have ændret undervejs, og det burde jeg have gjort for 7 uger siden. Vi skal være forberedt på lidt af hvert. Dog bliver vi nødt til at nyde kampen, spille frit og med glæde. Helt ærlig, så handler det om at have det sjovt.

Med oprykning på spil, hvilken trænings- og forberedelsesindsats har I lagt i denne kamp? Er der specifikke områder, I har arbejdet på at forbedre?

- Vi forbereder os ved at samle hinanden op efter kampen i Løgstør. Vi tabte sammen og nu vil vi vinde sammen!

Tror du, at I kan sikre jer oprykning med en sejr i denne kamp? Hvordan håndterer I presset og forventningerne, der følger med en så vigtig kamp?

- Vi ved, at vi kan sikre os oprykning med en sejr, så det er en god viden at gå til kampen med.

Kampfakta:

Kamp: Valsgård IF83 – Nørager/Rørbæk
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 28. oktober kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste