Billede beskrivelse

Valsgård IF viser styrke og holder clean sheet mod Rosendal

09. april 2025 kl. 12.32
Opdateret kl. 12.41

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF efter kampen mod IK Rosendal

Hvad lykkedes for jer i kampen mod IK Rosendal, som ikke fungerede i første spillerunde?

- Vi lykkedes med at lave et tryk på modstanderen, så vi havde bolden langt størstedelen af kampen. Rosendal forsøgte sig med lav udgang, men da vi først fik åbningsscoringen løsnede tingene sig lidt op, og vi skabte en del chancer i kampen. Samtidig var vi ret fokuserede i defensiven, så derfor en sikker sejr.

Hvordan var det at se Daniel Juul Christiansen score 4 mål, og hvad betød hans præstation for holdet?

- Det var skønt at se Juul så målfarlig. Vi ved, at han har særlige færdigheder, men at få disse kompetencer omsat i så afgørende en rolle som i lørdags, var specielt godt. Nu handler det om, at han skal holde momentum; ikke nødvendigvis med fire mål pr. kamp, men med iscenesættelse af sig selv og holdkammeraterne i den offensive del.

Hvilke taktiske justeringer gjorde I, som var afgørende for den store sejr?

- Ikke store taktiske ændringer, tværtimod. Vi fortsatte konceptet, men var skarpere i udførelsen, og var på dagen ovenpå i forhold til modstanderen; det var vi ikke i den første kamp, hvor vi var hårdere matchet, og hvor vi var bagud i tanker og handling.

Hvad tager I med jer fra kampen, som kan være nyttigt fremover i sæsonen?

- En del selvtillid, hvor vi fik scoret syv mål og desuden holdt clean sheet. Vi døjer med nogle skader og jeg måtte igen udskifte to spillere i løbet af kampe; begge med skavanker. Vi må slikke sårene, så vi står så godt som muligt rustet til næste kamp.

Kampfakta:

Kamp: Valsgård IF - IK Rosendal
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 31
Resultat: 7-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste