Billede beskrivelse

Valsgård IF forbereder sig på Langaa IK med fokus på egne styrker

10. april 2025 kl. 19.32

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF før kampen mod Langaa IK

Hvordan vil I følge op på 7-0 sejren og holde momentum mod Langaa IK?

- Vi skal holde fokus på vores egne opgaver, vores egen indsats, for vi skal holde skruen i vandet mod et dygtigt Langaa mandskab.

Hvad kendskab har du til Langaa IK, og hvad kan det bruges til i kampen?

- Jeg skal se dem i mandagens kamp, så her håber jeg at få et indblik i, hvor deres forcer ligger, og herefter lave en strategi. Det er altid rart at se modstanderens spidskompetencer inden et opgør, men netop nu skal vi holde fokus på, hvad vi selv kan gøre for at præstere godt i kampene.

Hvordan vil I gribe kampen an mod Langaa IK for at sikre endnu en sejr?

- Det er jeg ikke i mål med endnu. Vi har fokus på sammenhæng, attitude og kvalitet som tre aspekter, der skal ligge til grund for en god præstation.

Hvem ser du som nøglespillere for Langaa IK, og hvordan planlægger I at neutralisere dem?

- Har jeg endnu ikke overblik over. Jeg forventer et kollektiv, ligesom vi selv. Så må vi se, hvem der på dagen "shiner".

kampfakta:

Kamp: Valsgård IF - Langaa IK
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 31
Kamptidspunkt: 11. april kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste