Vaarst/Fjellerad forbereder sig på at overraske mod Nørager/Rørbæk
Interview med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad før kampen mod Nørager/Rørbæk.
Efter nederlaget mod Terndrup, hvordan forbereder I jer til den kommende svære kamp mod Nørager/Rørbæk på hjemmebane?
- Presset stiger selvfølgelig en del, og hvis vi skal rive os fri fra de nederste 3 pladser, skal vi levere en overraskelse mod Nørager/Rørbæk
Hvilke specifikke strategier og taktikker planlægger I at bruge for at skabe en overraskelse mod et så stærkt hold som Nørager/Rørbæk?
- Nørager virker som et meget velorganiseret hold, der ikke scorer mange mål, men omvendt lukker utroligt flot af bagtil. I vores første opgør mod dem, synes jeg vi kreerede nok chancer til at få scoret, men skarpheden var ikke med os. Det håber vi den er på lørdag.
Med to meget svære kampe og to lettere kampe tilbage i sæsonen, hvordan vurderer du jeres chancer for overlevelse, og hvad er jeres plan for at sikre de nødvendige point?
- Der bliver ingen "lette" kampe for os de sidste 4 runder, men så længe det er matematisk muligt at ende i top 5, jagter vi det med alt vi har.
Hvilke spillere og aspekter af jeres spil ser du som afgørende for at få et positivt resultat i de kommende kampe?
- Vi mangler mål og selvtillid, og jeg tror de to ting hænger sammen. Vi skal komme godt ud til kampene, og sørge for at kampen bliver på vores præmisser, selvom det bliver svært. Men som klicheen siger, må vi tage én kamp ad gangen, og få mest muligt ud af det. Om det er nok, må tiden vise.