Billede beskrivelse

Unikt målshow med syv forskellige skytter

08. april 2025 kl. 12.00

Interview med Casper Henriksen fra Støvring IF efter kampen mod NUBI

Hvordan oplevede du holdets præstation i den overbevisende 8-0 sejr mod NUBI?

- Vores præstation var mere end godkendt. Man kan aldrig være utilfreds med at score otte mål og holde clean sheet, hvortil jeg er imponeret over, at holdet blev ved med at klø på, selvom man er komfortabelt foran. Det er helt fremragende, at vores indskiftere vil vise sig frem og knokler på, hvor young-gun Simon Hartung skal fremhæves, hvor han udover at lave et flot langskudsmål bliver stemt til kampens spiller! Set med negative briller, så giver vi nogle chancer væk i begyndelsen af kampen, hvor NUBI havde muligheden for at ændre kamp billedet.

Hvad betød det for jer, at så mange forskellige spillere kom på måltavlen?

- Hele 7 forskellige målscorere fortæller noget om, at hele truppen vil byde sig til, og vi har mange forskellige tangenter at spille på. Det betyder meget, at alle kan og bidrager til holdets succes.

Hvad mente du var årsagen til den stærke start med to sejre og 11-0 i målscore?

- En målscore på 11-0 på to kampe understreger, at både vores offensiv og defensiv har spillet to flotte kampe. Vi giver ikke vores modstandere ret mange chancer, hvor vi skaber utroligt meget.

Hvordan vurderede du holdets evne til at holde intensiteten hele kampen?

- Igen, så er jeg imponeret over lysten til at score og give alt på banen. Et godt eksempel er den sjældne målscorer, Aksel Gregersen, som tager en sprint over en hel bane i 90' minut for at bidrage til målscoringen. Alle stempler ind og giver alt på bane.

Kampfakta:

Kamp: Støvring IF - NUBI
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 8-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste