Billede beskrivelse

Ungt Hirtshals-hold klar til finalen mod SHI om en plads i Serie 1

27. juni 2025 kl. 17.02

Interview med Kenneth Kjærsgaard fra Hirtshals Boldklub før kampen mod SHI

Hvordan vil I gribe playoff-finalen an, når I skal op mod et hold fra en højere række?

- På samme måde som vi har gjort i de foregående mange kampe. Mit oplæg til kampen er næsten overflødig. Spillerne ved, hvad de skal, og bliver der brug for justeringer, gør vi det undervejs.

Hvad vil hjemmebanefordelen for SHI betyde, og hvordan vil I forsøge at vende den til jeres fordel?

- Hjemmebane og Serie 1-hold. Hjemmebanen til dem bliver en god udfordring for udeholdet, men jeg er sikker på, at vores mange trofaste supportere vil komme til SHI og hjælpe os. Rykker vi op, vil det glæde os. Gør vi ikke det, lever vi fint med det. Vi er et ungt hold. Til gengæld kan jeg love, at vi slutter sæsonen godt af efter kampen og nyder, at vi har spillet en god sæson uanset resultatet.

Hvem ser du som favorit i opgøret, og hvad bliver nøglen til at tage den sidste billet til Serie 1?

- Det kan kun være SHI, der er kæmpe favorit. Hjemmebane og Serie 1-hold. Vi har et ungt hold med en studenteruge, så nu må vi se, hvilket hold vi kommer med. Playoff-kampe er ikke for unge mennesker i foråret og kan have afgørende betydning for kampens udfald.

Hvordan vil I bygge videre på selvtilliden fra sejren mod Hals FS, når I løber på banen lørdag eftermiddag?

- Vi kommer til kampen som til alle øvrige kampe, og jeg tænker bare, de unge drenge flankeret af lidt rutine og ro bare vil gå ind og nyde kampen.

Kampfakta:

Kamp: SHI – Hirtshals Boldklub
Playofffinale
Kamptidspunkt: 28. juni kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste