Billede beskrivelse

Unge kræfter blomstrer i Hirtshals på vej mod playoff

23. juni 2025 kl. 12.31

Interview med Kenneth Kjærgaard fra Hirtshals IF efter kampen mod Asaa/Hjallerup

Hvordan oplevede du jeres præstation i 3-2-sejren over Asaa/Hjallerup efter at have været bagud?

- Vi spiller en flot kamp, og selvom vi kommer bagud, fortsætter vi bare vores måde at spille på, selvom holdet i dagens anledning kun havde en gennemsnitsalder på de 20 år. Vi var godt indstillet på Asaa, og det samme var Asaa på os. Det var en flot kamp og viser to dygtige hold. I øvrigt en rigtig dygtig dommer, vi havde.

Hvad lykkedes for jer i anden halvleg, da I fik vendt kampen på hovedet?

- Vi fik ændret lidt i presset, men måske også lidt misvisende, at vi var bagud. Vi spiller en flot anden halvleg.

Hvordan var stemningen efter sejren, da nyheden om Brønderslevs storsejr tikkede ind?

- Ikke så meget anderledes end før. Der var vel ikke rigtig nogle, der troede på, at Brønderslev ville tabe. Stort tillykke med oprykningen til Brønderslev.

Hvordan ser du på holdets samlede sæson og nuværende situation med playoff i sigte?

- Vi har spillet en rigtig flot sæson. Vi skulle igennem en indkøring af en flok unge mennesker på holdet og havde ikke turdet drømme om en topplacering. Nu tager vi kampene, som de kommer. Rykker vi op, er det virkelig flot, og gør vi ikke, har vi stadig spillet en flot sæson, hvor de unge får mere erfaring i Serie 2.

Kampfakta:

Kamp: Hirtshals – Asaa/Hjallerup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste