Billede beskrivelse

Ung målscorer og stærk defensiv sikrede endelig Aars IK sejren

12. maj 2025 kl. 07.33

Interview med Henrik Larsen fra Aars IK efter kampen mod DVIF

Hvordan oplevede du kampen, hvor I endelig fik sæsonens første sejr i hus?

- Det var en kamp, hvor vi startede rigtig godt og fik sat Doense/Vebbestrup under massivt pres. Vi skabte mange chancer og kom foran på et flot hovedstød af Frederik Jørgensen efter et hjørnespark. Resten af første halvleg blev lidt rodet. I anden halvleg havde vi fuld kontrol og producerede store muligheder – men det blev kun til én scoring mere, som unge Arthur Lynderup Kristensen stod for.

Var det en fortjent sejr, eller kunne kampen have tippet begge veje?

- Det var en fuldt fortjent sejr.

Hvad gjorde forskellen for jer, siden det blev til tre point denne gang?

- Vi hang godt sammen som hold og holdt nullet. Vi brænder stadig alt for mange store chancer, men defensiven stod stærkt hele vejen.

Hvad betyder sejren for jer efter en svær start på sæsonen?

- Den giver selvfølgelig troen på, at vi godt kan lukke kampene til vores fordel fremadrettet.

Kampfakta:

Kamp: Aars IK – DVIF
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 2-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste