Billede beskrivelse

Underdogs med ambitioner Markus Bruun tror på en tæt kamp

04. april 2025 kl. 17.02

Interview med Markus Bruun fra Øster Sundby B32 før kampen mod Aalborg Freja

Aalborg Freja startede sæsonen med en 5-1 sejr. Hvordan vil I gribe kampen an mod dem?

- Hvis vi skal have en chance mod Aalborg Freja, skal vi overholde de aftaler, vi har med hinanden – Hvis vi kan det, er jeg sikker på, at det bliver en god og underholdende kamp.

Hvem ser du som favorit i kampen, og hvad taler for det?

- På trods af gode resultater i vores træningskampe må jeg give Aalborg Freja favoritværdigheden. Vi kæmpede for at blive i rækken sidste år, så vi må bevise os, før vi kan kalde os favoritter.

Hvilke erfaringer fra sidste sæson vil I bruge til at forberede jer på denne kamp?

- Sidste år havde vi kun én kamp, hvor vi holdt en clean sheet – det var i nedrykningskampen mod Svenstrup. Det skal vi ændre i denne sæson. Det har vi også haft fokus på i opstarten, især kynisme i forsvarsaktioner og den generelle defensive struktur.

Hvad skal være fokus i kampen for at få et godt resultat mod Aalborg Freja?

- Hvis vi skal tage point med fra Aalborg Freja, kræver det et stærkt defensivt fundament. Freja viste i sidste weekend, at de kan score mål – også mod et godt hold som B52. Vi har dygtige individuelle spillere, som nok skal skabe chancer i den anden ende.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja - Øster Sundby B32
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 27
Kamptidspunkt: 05.04 kl. 16.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste