Ulrik Bach Jensen: Vores mål er en stærk start mod Randers Freja
Interview med Ulrik Bach Jensen fra LKB før kampen mod Randers Freja.
Du er ny træner for LKB og skal lede holdet i sæsonens første kamp mod Randers Freja. Hvordan har du oplevet opstarten, og hvad har du fokuseret på i forberedelserne til denne kamp?
- Opstarten har været rigtig god - de fleste spillere har været til rådighed på trods af ferieperioden. I træningskampene har vi kunnet stille troværdige hold samt også fået testet unge spillere.
Som nedrykkere fra Jyllandsserien, hvilke ændringer eller justeringer har du indført for at styrke holdets præstationer i den nye sæson?
- Jeg/vi har justeret spillestilen lidt med fokus på at være mere i boldbesiddelse. Endvidere har vi arbejdet lidt med presspillet.
Hvordan planlægger I at udnytte jeres hjemmebanefordel mod Randers Freja, og hvad ser du som nøglen til at sikre en sejr i denne åbningskamp?
- Vi vil arbejde hårdt på at få overvægten i boldbesiddelsen og forhåbentlig ad den vej kunne spille os til nogle muligheder. Når de har bolden, vil vi gerne være kompakte. Dette i samspil med et sammenhængende pres kan måske gøre, at vi kan vinde bolden på gunstige steder, hvor vi ikke har så langt til deres mål.
Hvordan er stemningen og motivationen i truppen med dig som ny træner, og hvilke forventninger har du til holdets præstation i denne første kamp?
- Jeg har ikke hørt noget negativt, så det tager jeg som noget positivt :) Mine forventninger er, at spillerne anvender deres spilforståelse (bruger hovedet) samtidig med at de arbejder stenhårdt.