Ugens seriebrag: Brønderslev holdt målfest – Tornby var ikke inviteret
I weekenden spillede både Brønderslev IF og Tornby IF deres andensidste kamp i Jyllandsserien, pulje 253 denne sæson.
Opgøret var en del af den store kampdag i BI Centreret, hvor der var over 80 kampe på programmet for spillere i alle aldre.
Forud for kampen havde Tornby-træner Kasper Jakobsson advaret Seriesport-reporter Jeppe Kjær om, at hans spillere ikke ville levere deres allerede bedste. Dagen forinden var der nemlig sommerfest i Tornby, og det kan være grunden til, at vinden ikke just blæste udeholdets vej i B.I. Centeret.
Allerede 5. minutter inde i kampen scorede Cecilie Haugaard fra Brønderslev det første mål, og hendes medspiller Nanna Bro Jensen fulgte trop kun 2 minutter efter. Inden 1. halvleg blev fløjtet af, scorede Cecilie endnu 4 mål, og Brønderslev kunne gå til pause med i alt 6 scoringer.
Efter pausen fortsatte hjemmeholdets dominans. Line Bering, Jenny Søgaard-Andersen, Camilla Hansen og Sabine Petersen kom alle tæt på mål og sikrede samlet syv scoringer i anden halvleg.
Kampen sluttede med en overbevisende sejr på 13-0 til Brønderslev.