Uffe Agerbo: Vi er klar til revanche mod DVIF
Interview med Uffe Agerbo før kampen mod DVIF.
I har en vigtig hjemmekamp mod DVIF, hvordan vil I forberede jer på denne kamp, og hvad bliver jeres fokusområder?
- Vi skal forsøge at få de sidste klar til kampen, vi løb desværre ind i endnu en skade mod Nibe. Ellers skal vi fortsætte med at spille det fodbold, som vi har gjort i de seneste kampe, så tror vi på point på vores hjemmebane.
Med 4 point op til DVIF i tabellen, hvad betyder denne kamp for jeres ambitioner om en plads i Top 2?
- Vores ambition har været top 4 fra start af…Vi vil naturligvis gerne have revancheret vores nederlag i det omvendte opgør. Vi tager fortsat en kamp af gangen og kigger ikke så meget på top 2.
Hvordan vil I gribe kampen an for at sikre en sejr, og hvilke taktiske overvejelser gør I jer?
- Vi vil forsøge, at få kampen over på vores præmisser. Vi ved at DVIF har nogle spillere som kan gøre ondt på alle hold i rækken, det forholder vi os naturligvis til.
Hvad har I lært af jeres tidligere kampe, som I vil tage med jer ind i denne vigtige kamp?
- At vi bliver ved med at ligge lag på vores spil og når vi rammer topniveauet er vi svære at spille imod, men vi er også bevidste om at vi ikke har råd til for store udfald i kampen, det vil DVIF unægteligt udnytte. Så parathed, kynisme og koncentration må være nøgleordene i dette opgør.