Billede beskrivelse

Ubesejret drøm lever endnu for Skovsgaard B i sæsonens sidste kapitel

21. juni 2025 kl. 11.03

Interview med Oliver Dam fra Skovsgaard B før kampen mod LKB

Hvordan ser du jeres chancer mod et LKB-hold, der stadig jagter en playoffplads?

- Vi tror på, at vi kan drille Gistrup. Vi ved, at de har noget at spille for, men det har vi også. Vi vil gå ubesejret igennem denne turnering, så det går vi efter. Chancerne er gode.

Første opgør endte uafgjort – hvad skal lykkes for jer denne gang på udebane?

- Hvis vi kigger på det modsatte opgør, kommer vi foran med 2-0 og har mange chancer for at lukke kampen, som vi ikke får gjort. Så skal vi lykkes denne gang, skal vi fortsætte med at eksekvere foran, samtidig med at vi skal lukke af bagi, som vi har været så gode til denne sæson.

Ser du jer selv som favorit trods LKB’s motivation og hjemmebanefordel?

- Altså vi er allerede rykket op, så det er svært at løbe fra. Men LKB er ikke et dårligt hold, og på deres hjemmebane er jeg sikker på, at de giver den 120 procent gas for at gå sejrrigt ud af dette opgør. Så vi skal ikke være kæmphøje og gå ind med dårlig indstilling til denne kamp. Vi skal være der 100 procent for at vinde. Men jeg synes, den ligger på 60/40 til os.

Hvordan holder I fokus på egen præstation og ikke på historikken eller andres resultater?

- Som skrevet før er det et personligt mål for trænerstaben, men spillerne er også vindere. Vi hader at tabe, så vi kommer altid for at vinde. Så jeg er helt sikker på, at selvom vi allerede er rykket op og denne kamp ikke betyder alverden for os, holder vi fokus og giver den maks gas for at holde den ubesejrede stime.

Kampfakta:

Kamp: LKB – Skovsgaard B
Serie 1, Kreds 6
Kamptidspunkt: 22. juni kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste