Billede beskrivelse

Trods udfordringer har KFUM alle spillere klar til sidste kamp

24. oktober 2024 kl. 06.00

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM før kampen mod Kristrup

Hvordan vil I gribe den afgørende kamp mod Kristrup an, når der stadig er en mulighed for at tage 2. pladsen?

- Vi klør bare på som vi har gjort de sidste mange kampe. Begge hold har noget at spille for, så der er lagt op til et brag af en kamp. Nu spiller vi allerede fredag og har dermed ingen andre resultater at kan forholde os til. Så begge mandskaber er tvunget til at vinde, så man står godt rustet ift. weekendens øvrige resultater.

Har jeres seneste præstationer givet jer troen på, at I kan gå ud og hente de nødvendige point på udebane?

- Det bliver en mega svær kamp, da Kristrup ikke taber mange kampe på hjemmebanen. Omvendt så har vi for første gang i denne sæson, alle spillere til rådighed af dem som er kampdygtige. Dog skræmmende at vi skal hen til sæsonens sidste kamp, før det lykkedes🥹!

Hvilke spillere tror du kan få en afgørende rolle i den kommende kamp mod Kristrup?

- Vi er et hold, som står sammen i med og modgang og har flere strenge at spille på. Vi lader det være op til modstanderen, hvem de måske vil have et ekstra øje på. Vi glæder os til kampen og har heller ikke glemt, at sidst vi mødte dem spillede vi sæsonens dårligste kamp og var heldige med at vinde 2-1. Så vi er mere opsatte denne gang og tager ikke noget for givet.

Kampfakta:

Kamp: Kristrup - Aalborg KFUM
Serie & Kreds: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 25. oktober kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste