Billede beskrivelse

Trods mange afbud sikrede Terndrup sig 3 vigtige point

17. oktober 2023 kl. 12.01

Interview med Jacob Jokumsen fra Terndrup IF.

Efter at have mødt Øster Hornum på udebane og oplevet en målfest, kan du beskrive kampen med nogle ord?

- En kamp som på forhånd havde enorm betydning for begge hold. Det betød også at der fra kampens start blev gået til stålet fra begge sider. Derudover var vejr samt til tider kraftig vind også medvirkende til, at der gennem hele kampen opstod nogle tilfældigheder, som gav pæne chancer til begge hold. Nogle vil endda sige, at det var en knap så “køn” kamp. Men synes dog i sidste ende at vi fortjente de 3 point.

Hvorfor tror du, at I vandt målfesten set med dine øjne?

- 1. Halvleg var en åben affære, hvor begge hold havde muligheder. Men fra 2. halvlegs start virkede det som om, at Terndrup/vi havde flere ressourcer på dagen. Samtidig gjorde vores indskiftede spillere en positiv forskel - den ene score 2 mål og den anden assisterer. Dog “forærede” vi dem de 2 mål de får i 2. halvleg - men det lærer vi af.

Er du enig i, at de 3 point næsten sikrede jer en ny sæson i Serie 3, og hvordan påvirker det holdets mål og motivation?

- Det afhænger helt af den næste kamp ude imod Mou. Og det er ikke en kamp vi tager for givet, for de har flere spillere med kvalitet. Men vi vil gøre alt for at slutte sæsonen med endnu en sejr, ja forhåbentligt 2. For som tidligere skrevet så har vi været nede i en bølgedal, men kæmper for af komme op igen.

Er der nogle spillere, du gerne vil fremhæve eller give anerkendelse til, efter sejren mod Øster Hornum?

- Med mange afbud på dagen, så kan jeg kun lette på hatten for den kollektive indsats vi leverede på dagen. Og sidst men ikke mindst gjorde vores indskiftere en positiv forskel.

Resultat:

Kamp: Øster Hornum – Terndrup IF
Dato: 14. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 3-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste