Billede beskrivelse

Trods afbud forventer Tornby-træner 3 point

25. september 2023 kl. 07.00

Interview med Mads Kjær fra Tornby IF.

Med det kommende møde mod Skagen IK på udebane, hvordan ser du på kampen, og hvad er dine forventninger til den i forhold til spillestilen og intensiteten?

- Vi har haft problemer i denne sæson med lange ture på en hverdagsaften. Vi har mange der arbejder og familier der ikke rigtig kan få det til at fungere med en tur til Skagen en mandag aften. Hvis man ser på stillingen, ligner det jo en overkommelig opgave, men den omvendte kamp var ikke en nem kamp for os og selvom vi vandt med 4-0, var det mere lige kamp end cifrene antyder. Så vi tager intet givet på forhånd og forventer at få en svær kamp.

Hvem ser du som favorit i kampen, og hvad er dine begrundelser for denne opfattelse?

- Ingen tvivl om at vi er favoritter, når man ser på stillingen. Skagen har i skrivende stund kun 1 point og ligner et bud på en nedrykker da de har 8 points op til en redning. Selvom vi har en del afbud, forventer jeg, at vi sætter os på kampen fra start og tager de 3 points med hjem.

Kan du dele nogle af de vigtigste indsigter eller læring, I fik fra sæsonens første kamp mod Skagen IK og hvordan vil I bruge den viden til jeres fordel i den kommende kamp?

- I den omvendte kamp kom vi forholdsvis hurtigt foran 3-0 og resten af kampen blev lidt af en ørkenvandring. Vi skal ikke forvente at føre med 3-0 efter 25 min igen og tager intet for givet.

Hvordan har I forberedt jer taktisk og mentalt til at møde Skagen IK, og hvad er nogle af de nøglestrategier eller fokuspunkter, I vil have med i kampen?

- Vi mangler desværre vores topscorer til kampen, men vi har kompetente afløsere klar og så må de vise, at de skal spille mere fremover. Vi får lidt hjælp fra nogle løbestærke U19 spillere og skal sættes os på kampen fra start med et pres på boldholderen højt oppe på banen. Lykkedes vi med det, venter der 3 points på os.

Kampfakta:

Kamp: Skagen IK – Tornby IF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 25. september kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste