Trods 7 mål kunne Sulsted have scoret det dobbelte
Interview med Jan Larsen fra Sulsted IF.
I vandt en sand målfest over Gjøl med 7-3. Hvorfor tror du, kampen blev så målrig?
- Det kort svar ukoncetreret. Deres første mål er en kæmpe opdækningsfejl og de 2 sidste kommer til sidst og er 2 opspilsfejl hvor vi spiller den direkte til dem. Vi har chancer til at kunne scorer min. det dobbelte, men brænder igen alt alt for meget og det kommer i perioder til at ligne en sommerkamp.
Kan du beskrive jeres præstation i den seneste kamp mod Gjøl?
- Langt under niveau. Vi kommer ud og spiller alt for langsomt, dribler for meget og er meget ukoncetreret.
Med 23 mål i de sidste 5 kampe og som rækkens mest målfarlige hold med hele 53 mål, hvad tror du er årsagen til, at jeres offensiv er så skarp?
- Vi er slet ikke så skarpe som tallene viser, vi brænder rigtig meget, men laver heldigvis stadig mange mål og også rigtig flotte mål.
Har I nogen specifikke træningsmetoder eller taktikker, som har bidraget til jeres imponerende målproduktion i denne sæson?
- Vi har sådan set slet ingen direkte afslutnings træning - vi arbejder mest omkring som positioner og spiller mange forskellige interval spil. Vi er som så mange andre klubber så uheldige at målmænd er en mangelvarer.