Billede beskrivelse

Trods 3-0 føring ved pausen mod AaB nøjes med 1 point

22. september 2023 kl. 17.01

Interview med Kristoffer Vorre, forsvarspiller i AaB.

Efter uafgjort 3-3 på udebane mod Hobro IK, hvis der skulle have været en vinder i kampen, hvem tror du så skulle have været den vindende part?

- Det var en kamp med 2 meget forskellige halvlege. Vi sidder næsten på det hele i første halvleg og går fortjent til pause med en føring på 3-0. Hobro har svært ved at få sat tingene sammen, og vi laver det ene gode angreb efter hinanden. Efter pausen ændrer initiativet sig markant. Hobro havde vist fået en opsang i pausen, hvilket man også kunne mærke. Der var meget mere energi og tinding, hvilket vi ikke magtede og nedbryde. Hobro får scoret 3 på de sidste 45 minutter, hvilket er under alt kritik. Vi blev for passive og var mere koncentreret om at ikke lukke mål ind end om at få scoret det 4. mål. MEN vi føler os frarøget for 2 point, da vi jo førte 3-0 til pause.

Hvad mener du var de afgørende faktorer, der førte til uafgjort resultatet, og hvilke øjeblikke i kampen var de mest bemærkelsesværdige?

- Det er klart det udlignede mål i overtiden. Man føler sig altid frarøget for point, når modstanderholdet scorer i overtiden uanset spil og chancer før.

Hvad kan I tage med jer fra denne kamp, både positivt og negativt, og hvordan vil I bruge det til at forbedre holdets præstationer i fremtidige kampe?

- Vores 1. halvleg tager vi med, men vi må simpelthen ikke svinge så meget i niveau. Det skal gøres bedre til på lørdag mod Odder på hjemmebane. Vi er maks klar til at jagte de 3 point på vores meget flotte bane!

Kan du pege på nogle af de individuelle præstationer eller taktiske beslutninger, der havde afgørende betydning for resultatet i kampen mod Hobro IK?

- Som jeg ser det ændrer Hobro ingenting til pausen på personalevalget. De vælger og gå højere op, og prøve at stresse vores fase 1 spil, hvilket også lykkedes.

Kampfakta:

Kamp: Hobro IK - AaB
Dato: 16. september
Serie & Pulje: Danmarksserien Kreds 4
Resultat: 3-3
Målscorer i kampen: Mads Rønnow, Bennedikt Tristan Axelsen, Oliver Knudsen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste