Tre point uden spil – Hjørring IF måtte tage en uventet pause
Interview med Esben Sørensen fra Hjørring IF efter kampen mod AaB
Hvilke tanker gjorde du dig, da det stod klart, at AaB ikke stillede op til kampen?
- Vi fik sent besked fredag aften, at AaB ikke ville/kunne stille op til kamp. Det var lidt en flad fornemmelse, for vi glæder os altid til at spille kampe – det er trods alt derfor, vi går til fodbold, og især hjemmebane på Landlyst. Men vi tog os i stedet en friweekend og fik restitueret en smule.
Hvordan håndterede I det mentalt, at I fik tre point uden at komme på banen?
- Det er ikke hver dag, vi oplever dette på Serie 1-niveau... Men vi fik sparet benene og tre point – det må vi tage med ind i en vigtig uge.
LKB satte point til mod SHI – hvordan vurderede du det resultat i forhold til tabellen?
- Altid dejligt med lidt hjælp fra andre hold, men vi skal stadig ud at have point i sidste kamp, så vi skal fortsat gøre vores for at spille os til opryknings-playoff.
Hvordan påvirker stillingen jeres udgangspunkt før den sidste spillerunde?
- Vi går til sidste spillerunde på andenpladsen, som vi skal gøre vores for at bevare.