Træneren kræver ild i øjnene hos samtlige spillere
Interview med Michael Madsen, VHG-træner, før kampen mod FC Nordsiden
Hvordan vil I gribe kampen mod FC Nordsiden an efter den stærke 4-0 hjemmesejr i første kamp?
- Vi skal gå efter sejren på vores gode hjemmebane. Så skal vi ud og vaske indsatsen mod Ørebro af os og vise vores sande niveau.
Hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?
- Efter weekendens præstation ser jeg det som 50/50 med det rystende bundniveau vi har vist. Men kan vi løfte bundniveauet og præstere vores bedste så er der muligheder. Men vi er også klar over, at vi havde problemer mod Nordsiden to gange sidste år - så vi SKAL løfte niveauet.
Hvad skal I fokusere på for at gentage succesen fra første hjemmekamp?
- Vi skal have 11 mand på banen hele tiden som VIL det og som også VISER det. Og så skal jeg følge min mavefornemmelse når jeg fornemmer at der er spillere der ikke er parate og så tage dem ud straks jeg har fornemmelsen. Og så skal vi spille vores spil. Vi har en fremragende bane og det skal blive vores fordel.
Er der noget specifikt, I har lært fra de første kampe, som I tager med ind i denne?
- Vi har et rigtig højt topniveau men til gengæld også lavt bundniveau. Og det bundniveau skal hæves og det hæves ved at alle mand er 100% klar og fokuseret. Og så skal vi huske, at vi ikke har tabt i 2025 - det skal give selvtillid.