Tornby IF kæmper med skader før vigtig kamp mod Bindslev/Tversted
Interview med Lasse fra Tornby IF før kampen mod Bindslev/Tversted
Hvordan vil I forsøge at følge op på den imponerende 7-3 sejr mod Dybvad/Hørby?
- Vi vil blive ved med at forsøge at skabe en masse chancer, kæmpe for hinanden og have ro på bolden.
Bindslev/Tversted har heller ikke fået den bedste start på sæsonen – hvordan vil I gribe kampen an for at hente tre point?
- Vi vil forsøge at gå til kampen, som vi har gjort i de andre. Vi vil have ro på bolden og forsøge at skabe mange chancer.
Hvad ser du som de vigtigste faktorer for at få succes på udebane mod Bindslev/Tversted?
- Fokus på 2. boldene, da vi ved, Bindslev kommer til at sparke en masse bolde efter deres angribere. Så må vi se, hvor dårlig banen er på fredag. Sidste sæson, vi var derude, var det helt håbløst, men nu må vi se.
Hvilke nøglespillere skal træde op for at sikre sejr i den kommende kamp?
- Hele holdet generelt, men nu har vi et par nøglespillere, der er blevet skadet også, så vi må se, om de når at blive klar. Det ser desværre ikke sådan ud lige pt.