Tornby IF jagter revanche og vigtige point mod Bindslev/Tversted
Interview med Lasse fra Tornby IF før kampen mod Bindslev/Tversted
Hvordan vil I gribe opgaven an mod et hold, der slog jer klart tidligere på sæsonen?
- Vi kender dem rigtig godt, så vi ved, at vi ikke må smide boldene, så de får mulighed for at komme afsted i deres kontraangreb.
Hvad skal lykkes for jer, hvis I skal tage tre livsvigtige point på hjemmebane?
- Hårdt arbejde, og så skal vi have scoret på chancerne, når vi har dem. Dertil skal vi lukke deres kontraangreb ned og have fokus på de defensive dødbolde, hvilket er de to våben, Bindslev har at komme med.
Hvordan arbejder I med at holde fokus, når I selv har skæbnen i egne fødder?
- Vi har ikke så meget fokus på vores skæbne. Vi tager en kamp ad gangen, og så må vi se, hvad tabellen siger til sidst.
Hvilken betydning har det, at I også slutter af med hjemmebane mod Skagen?
- Det er dejligt at slutte af på hjemmebane, så vi håber på en masse opbakning også i denne kamp, som kan blive altafgørende for, om vi kommer i playoff.