Topmotiveret Hjørring IF går benhårdt efter førstepladsen
Fem sejre i træk har sendt Hjørring IF op i en position, hvor de i sidste spillerunde stadig kan nå førstepladsen i Serie 1 Kreds 6, hvis Jetsmark snubler. – Derfor sætter vi Spotlight på, hvordan holdet vil gribe topopgøret an mod et Aalborg Chang-mandskab, der selv kæmper for overlevelse.
Ifølge Esben Søndergaard skal der hverken ændres på tilgang eller mentalitet før sæsonens sidste opgør.
– Vi må ud og gribe chancen, som der er. Det kræver 3 point for at lægge pres på Jetsmark. Vi skal spille kampen som alle andre og vise ambitioner samt godt spil, som har bragt os i toppen af rækken.
Der venter dog en modstander, der kommer med alt at vinde.
– Vi forventer en svær kamp mod et Chang-hold, som selvfølgelig vil ud og spille deres egen chance for overlevelse. Vi skal derfor spille klogt, så vi gerne kommer til at kontrollere kampen, som vi vil, siger Søndergaard.
Hjørring kommer ind til kampen med fem sejre i streg og en fornyet tro på egne evner.
– Tilgangen er ikke ændret, vi går altid på banen efter 3 point. Med 5 sejre i ryggen er der selvfølgelig en anden selvtillid end tidligere på sæsonen, forklarer han.
Kampen mod Chang tidligere på året endte 1-1, men Søndergaard ser et helt andet Hjørring-hold i dag.
– Nu var jeg ikke selv med i første kamp, men hvad jeg har ladet mig fortælle, var det vores eget spil, der haltede. Det har vi fået bygget på siden da, og vi går ind til denne kamp med tro og håb på, at det kan sikre os 1. pladsen.
Hjørring IF står foran en afgørende lørdag, hvor intet andet end sejr tæller – men med momentum, moral og troen på egne styrker er trods alt meget muligt i rækkens sidste akt.