Billede beskrivelse

Tobias Halskov: Vi lærte vores lektie

27. maj 2024 kl. 08.01

Interview med Tobias Halskov fra Harken UGF efter nederlaget mod Bindslev/Tversted.

I tabte 7-3 på udebane mod Bindslev/Tversted, rækkens bundhold. Hvad mener du gik galt i kampen, og hvordan har I reageret på dette overraskende resultat

- Det der gik galt kan vel koges ned til, at Grøn-brødrene løber og spiller Serie 3, og er alt alt alt for gode til det. Det fik vi at føle i dag. Vi tog dog heller ikke vores chancer i første halvleg, hvor vi havde chancer til at være foran med to-tre mål. De chancer tog Bindslev så i anden halvleg. De har enormt meget kvalitet oppe foran, når begge Grøn brødre er med, og det sparker de konsekvent efter. Fortjent nok sejr til Bindslev. Det erkender vi gerne.

Hvordan påvirker dette nederlag jeres position i toppen af tabellen, og hvad skal I gøre anderledes for at komme tilbage på sporet?

- Det påvirker ikke noget. Vi er ikke en del af toppen, og der skal gå rigtigt meget galt for at vi bliver en del af bunden, så det er vi godt tilfredse med.

Hvordan vil I arbejde med holdet for at undgå lignende resultater i fremtidige kampe, især med tanke på den kommende kamp mod Hirtshals?

- Vi lukker absurd mange mål ind, og alt for mange ud af ingenting. Vi skal simpelthen være skarpere foran eget mål. Og så gerne foran modstanderens for vi havde også chancerne til at lave 7 mod Bindslev.

Kampfakta:

Kamp: Bindslev/Tversted - Harken UGF
Serie & Pulje: Serie 3Kreds 24
Resultat: 7-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste