Tingene er talt igennem hos Hanstholm IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.
Hvordan har I hen over ugen arbejdet med nederlaget i sidste spillerunde mod Sjørring IF, således I kan ramme topniveauet til denne kamp?
- Vi har først og fremmest haft en lang snak om, hvad vi eventuelt kan gøre bedre fremadrettet, og så prøvet at arbejde videre ud fra de ting vi har snakket om. Derudover har vi selvfølgelig prøvet at finpudse taktikken, og det spillemæssige niveau.
Har nederlaget i sidste spillerunde påvirket jer, således du ser jer som underdog til dette opgør, eller forventer du at I kan komme tilbage på sejrssporet?
- Jeg vil sige det sådan, at det altid vil påvirke et hold at tabe, når man det meste af kampen blev spillet ud af banen. Men hvis vi ser os selv som underdog til den kommende kamp, er det fordi vi ikke selv er klar, og ikke har tænkt os kæmpe mere for tingene, end vi gjorde i sidste kamp. Men jeg forventer selvfølgelig at vi kommer tilbage på sejrssporet, hvis vi vel at mærke er villige til at give os 110% i alt hvad vi foretager os, ellers får vi det meget svært og risikere at tabe.
Hvad skal I dine øjne lykkes, for at I ikke kommer fra banen med endnu et nederlag i bagagen?
- Vi skal være mere parate fra start, og være villig til at give os fuldt ud i alle dueller. Derudover skal vi til at placere os bedre på banen, samtidig med at vi have mere tempo og kvalitet i vores boldomgang. Lykkedes vi med de ting skal det gerne give 3 point.
Hvordan vil du beskrive Nors B som hold og hvordan passer deres spillestil jeres måde at gribe kampen an?
- Det er hold som spillemæssigt har haft det meget svært, og ikke har fået særlig mange point. Men historisk set har de altid været gode til at skrue op for gejst og vilje når tingene er ved at "spidse" til, hvor de samtidig har forstærket holdet med nogle rutinerede og gode spillere, hvis hjerte banker for klubben. Jamen hvis vi kan få vores spillestil til at ramme et højt niveau, så ligger den godt til den måde til vi vil gribe kampen an på. Men hvis vi ikke kan ramme højt spillemæssigt niveau, så bliver det noget skidt, da Nors vil forsøge at trække tempo ud af spillet, og spille på masser af dueller, som ikke er vores kop te.