Billede beskrivelse

Thorup/Klim-træner: Sulsted IF ligner et Serie 2 hold

28. august 2023 kl. 15.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Tommy Kristensen fra Thorup/Klim.

I jeres seneste kamp stod I overfor Sulsted IF på udebane og tabte med 1-7. Kan du beskrive, hvordan I oplevede kampen, og hvilke udfordringer I stod overfor?

- Efter at være bagud 2-1 i pausen, kan vi ikke være tilfredse med at indkassere 5 mål i anden halvleg. Det var ganske enkelt ikke godt nok. Vi ved dog også godt, hvad nogle af årsagerne til dette var. Derudover må vi også blankt indrømme at Sulsted var minimum et niveau bedre end os, i alle spillets facetter. Meget, meget flot kamp af dem og vi kan ikke sige så meget mere om det. 

Resultatet endte med 1-7 til Sulsted IF. Ser I dette resultat som en retfærdig afspejling af, hvordan kampen forløb, eller var der aspekter af kampen, som ikke helt kom til udtryk i slutresultatet?

- Vi kunne nok have tabt større end vi gjorde. Vi blev ramt af at møde et skarpt, sammenspillet og meget fysisk stærkt fodboldhold. Vi havde enkelte spillere, som kunne matche deres fysik, hvor Nikolaj Agesen faktisk spillede en meget flot kamp på midtbanen. Han blev også dagens spiller for os, hvilket TKB spillerne var meget enige om efterfølgende. Skal vi lege med et hold, som Sulsted, så skal flere spillere tage ved lære af ham. 

Efter sådan et klart nederlag, er der noget specifikt, I tager med jer fra kampen, som I kan bruge til at analysere og forbedre jeres præstationer i de kommende kampe?

- Jeg håber vi som hold lærer af sådan en fodboldlektion. Det bliver tydeligt for mig, hvor vi skal forbedre os. Det kommer til at kræve noget ekstra, at finde os selv igen. Det skal vi prøve på meget hurtigt og så tage de få ting med fra kampen, som vi kan bruge fremadrettet.

Trods nederlaget, er der elementer af jeres eget spil eller taktik, som I stadig ser positivt på? Hvordan planlægger I at reagere på dette og arbejde videre i lyset af denne kamp?

- Vi skal ihvertfald have sat en prop i vores eget mål og undgå de “nemme” mål imod os. Vi skal videre og kampen er bag os om et par dages tid. Det gør ondt på stoltheden, at tabe så stort og det skal vi prøve at undgå i de kommende opgør. Indtil videre synes jeg dog at Sulsted og Nørresundby FB mere ligner serie 2 hold end serie 3. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan forbedre os markant mod hold af den kaliber. De er dog meget dygtige og er begge hold, som vi kan lære meget af at spille mod.

Resultat:

Kamp: Sulsted IF (1) – Thorup/Klim
Dato: 26. august
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Resultat: 7-1
Målscorer i kampen: Christoffer Kloster

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste