Thorup/Klim skal forsøge at rejse sig
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Tommy Kristensen fra Thorup/Klim.
Med en udebanekamp mod Thise foran jer, hvordan planlægger I at håndtere den nye udfordring og tilpasse jeres spillestil til en ukendt modstander?
- Vi skal prøve at rejse os og vi forventer en meget svær udekamp. De er et godt spillende hold, som vi kender fra foråret. Har de alle spillere klar, så må vi formode at vi kommer i ilden. Vi havde dog et par gode kampe mod dem i foråret og vi håber at kunne finde det niveau på dagen igen.
Hvilke taktiske elementer fokuserer I på for at dominere kampen mod Thise og opnå tre point?
- Vi skal forbedre vores kompakthed og spille mere simpelt i mange af spillets facetter. Vi regner dog ikke på nogen måde med at skulle dominere Thise på deres hjemmebane.
Hvordan ser I på Thise som en modstander, og hvilke styrker og svagheder tror I, I kan udnytte for at sikre et positivt resultat?
- De har nok den flotteste hjemmebane i puljen, hvor deres spil også er tilpasset dette. Måske er de bedre til at angribe end til at forsvare, så det kan blive en chance for os. Vi skal dog samtidig have rystet 6 mål imod os sidst mod Nørresundby FB, så vi har mere fokus på os selv end modstanderen.
Med den kommende udfordring, hvad er jeres hovedmål for kampen mod Thise, og hvordan vil I engagere jeres hold for at opnå det?
- Vi skal finde tilbage til vores fundament og stå ekstremt tæt i kæderne. Derudover skal vi minimum et niveau op som hold ift. vores sidste nederlag. Vi håber på en sejr og 3 point på kontoen.