Billede beskrivelse

Terndrup IF vender kamp og scorer tre mål på 13 minutter i sejren over Arden

21. maj 2025 kl. 08.00

Interview med Brian Christensen fra Terndrup IF efter kampen mod Arden IF

Hvordan oplevede du kampen mod Arden, og hvad var jeres største styrke i sejren?

- De første 20 minutter spillede vi meget flot fodbold, men brændte for store chancer. Så sker det, der ikke må ske – Arden scorer på et langskud, som ikke må gå ind. Heldigvis kommer vi hurtigt tilbage til 1-1. Arden får et rødt kort på en nødbremse, og derefter får vi et lille overtag, men Arden står godt sammen som hold. De var farlige på omstillinger og kommer foran 2-1, men i de sidste 13 minutter får vi lavet tre mål.

Med 4-2-sejren, føler du så, at I dominerede kampen fra start til slut?

- Kun de første 20 minutter – derefter var kampen meget lige, og sejren kunne være gået begge veje.

Hvor vigtige var de første mål for jeres selvtillid og spillet i resten af kampen?

- Det var helt sikkert meget vigtigt, at vi kom på 1-1 hurtigt efter Ardens føring.

Hvordan vurderer du den mentale styrke hos holdet, især efter at være bagud i starten af kampen?

- Vores hold har en kæmpe tro på, at de kan lave mål. Vi har lavet 19 mål i 6 kampe, så vi må sige, at holdet har en kæmpe mental styrke og tror på, at de kan vende resultatet i vores kampe.

Kampfakta.

Kamp: Arden IF – Terndrup IF
Serie & Kreds: Serie 3, Kreds 28
Resultat: 2-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste